Hvad en samtale med julemanden egentlig er
Et barn møder julemanden hundredvis af gange i december — på papir, i vinduer, i film. Han er et billede. Han bliver først en person i det sekund, han siger barnets navn. Det er hele forskellen mellem at se på julen og at være med i den.
En julemand samtale varer typisk få minutter. Alligevel er det de minutter, børn genfortæller i månedsvis, fordi de for én gangs skyld selv var hovedpersonen.
Hvad barnet oplever
- Genkendelse. Navnet, alderen, måske noget om hjemmet. Barnet forstår med det samme: det her handler om mig.
- Tid. En voksen, der ikke skal videre, og som ikke bliver skuffet. Det er en sjælden oplevelse for et barn i en travl december.
- Plads til at fortælle. Om cyklen, tanden, lillesøsteren, hunden. Alt det, ingen andre synes er stort nok til en samtale.
- En hemmelighed, der er deres egen. Noget barnet fik, som ingen andre i klassen fik præcis sådan.
Sådan skaber I rammen
- Vælg et roligt tidspunkt — gerne tidlig aften, når huset er faldet til ro.
- Sluk fjernsyn og skærme. Barnet skal kunne høre hver stavelse.
- Sid ned sammen, skulder mod skulder. Det giver mod.
- Sig på forhånd: "du må godt bare lytte". Det fjerner præstationskravet.
- Lad de første to sekunders stilhed være. Det er der, oplevelsen lander.
Barnet husker ikke, hvad julemanden sagde. Det husker, at han vidste, hvem det var.
Hvis barnet ikke siger noget
Det er ikke et nederlag. Mange børn lytter bare — og fortæller så om samtalen i dagevis bagefter. Læs mere i Når barnet bliver genert og i Forbered dit barn.
Julemandens nummer
Nummeret er 93 70 72 70. Men nummeret er den mindst interessante del. Det, der afgør, om barnet husker oplevelsen om ti år, er de tyve minutter forberedelse, der ligger før — og de fem minutter, I bruger sammen bagefter.
Efter samtalen
Giv oplevelsen et sted at bo. Lad barnet tegne det, det husker. Skriv datoen på bagsiden. Læg tegningen i julekassen, så den dukker op igen næste år, når træet skal pyntes. Så bliver ét opkald til en tradition.