Der findes et øjeblik, hvor barnet holder op med at trække vejret

Fordi barnet for én gangs skyld ikke er publikum. Julen er fuld af ting, børn ser på: lys, vinduer, film, pakker. En samtale er det eneste sted, hvor barnet selv er med i historien.

Fordi nogen lytter uden at skulle nå noget. Et barn, der får lov at fortælle om sin cykel, sin hund og sin tand, oplever en form for opmærksomhed, der er sjælden i en travl december.

Og fordi den kan gentages. Det bliver til en tradition, barnet tæller ned til — og en historie, det genfortæller til alle, der gider høre den.