Barnets ønskeliste

De fleste ønskelister er reklamehukommelse, ikke ønsker. Her er metoden, der skiller det ad — og gør listen til noget, I gemmer frem for noget, I afvikler.

Håndtegnet ønskeliste med farvekridt, grankviste og en lampe på et træbord

Trin 1: Lad listen blive latterlig først

Sig ja til alt i første runde. Skriv hesten og rumraketten ned sammen med resten. Hvis du censurerer med det samme, lærer barnet bare at gætte, hvad du gerne vil høre — og så er listen ikke barnets længere.

Trin 2: De tre bunker

  • "Det vil jeg lege med i morgen." De ægte ønsker.
  • "Det så bare fedt ud." Reklamehukommelse. Ryger ud uden dramatik.
  • "Det er en drøm." Hesten bliver stående — men som drøm, ikke som gave.

Trin 3: Find hovedønsket

Ét ønske skal være det store. Det gør julemorgen bedre, fordi der er noget præcist at glæde sig til, og det gør samtalen med julemanden skarpere: barnet kan sige sit ønske med egne ord i stedet for at remse op.

Trin 4: Ønskerne, der ikke er ting

Spørg til sidst: "Er der noget, du ønsker dig, som ikke er en ting?" Svarene er ofte det bedste på hele listen — en hel dag med far, at mormor kommer, at I ser film på lørdag. Skriv dem ned i samme håndskrift som resten. De er ligeværdige.

Brevskabelonen i fem linjer

  1. Kære julemand, jeg hedder ___ og jeg er ___ år.
  2. I år har jeg lært at ___.
  3. Det bedste, der er sket, er ___.
  4. Jeg ønsker mig mest af alt ___.
  5. Jeg vil gerne spørge dig om ___.

Fem linjer er nok. Et barn, der skal skrive en hel side, går i stå; et barn, der udfylder fem huller, bliver færdigt og stolt. Mere om det i Brev til julemanden.

Det, barnet har skrevet med egen hånd, tør det også sige med egen stemme.

Gem listen

Skriv årstal øverst og læg den i julekassen. Om fem år er den mere værd end alle gaverne tilsammen — og den bliver en fast del af jeres juletraditioner.

Ring til julemanden

Med hovedønsket på plads kan barnet sige det højt selv: ring til julemanden på 93 70 72 70.