Ønskeliste
Ønskelisten uden kaos: fra 40 ting til 3 rigtige ønsker
En metode til at hjælpe barnet med at finde ud af, hvad det faktisk ønsker sig — og hvordan I undgår skuffelser juleaften.
· 7 min. læsning
Hvis du beder et barn om en ønskeliste i november, får du en liste over alt, det har set. Det er ikke griskhed — det er bare den måde, hukommelsen arbejder på. Opgaven er at hjælpe barnet fra "alt det jeg har set" til "det jeg faktisk savner".
Trin 1: Lad listen blive latterlig først
Sig ja til alt i første runde. Skriv det hele ned, også hesten og rumraketten. Når barnet mærker, at du ikke censurerer, bliver det ærligt. Censurerer du i runde ét, lærer barnet bare at gætte, hvad du vil høre.
Trin 2: De tre bunker
Gå listen igennem sammen og læg hvert ønske i en af tre bunker:
- "Det vil jeg lege med i morgen." Det er de ægte ønsker.
- "Det så bare fedt ud." Reklamehukommelse. Ryger ud uden dramatik.
- "Det er en drøm." Hesten. Den bliver stående — men som en drøm, ikke som en gave.
Børn er overraskende gode til det her, når man ikke gør det til en forhandling.
Trin 3: Find hovedønsket
Ét ønske skal være det store. Det gør julemorgen langt bedre, fordi der er noget at glæde sig præcist til, frem for en uspecifik forventning om "mange gaver". Og det gør samtalen med julemanden skarpere: barnet kan nævne sit hovedønske med egne ord i stedet for at remse op.
Et barn med ét stort ønske er langt sjældnere skuffet end et barn med tolv små.
Trin 4: De ikke-materielle ønsker
Spørg til sidst: "Er der noget, du ønsker dig, som ikke er en ting?" Svarene er ofte det bedste på hele listen. En hel dag med far. At mormor kommer. At vi ser film på lørdag. Skriv dem ned på samme liste, i samme håndskrift, som om de var ligeværdige — for det er de.
Trin 5: Gør listen til noget, man kan holde i hånden
Print eller skriv den i hånden, lad barnet tegne ved siden af, og gem den. Om fem år er den mere værd end alle gaverne tilsammen. Vi har en skabelon og flere idéer under Barnets ønskeliste.
Og hvad med forventningerne?
Vær ærlig i god tid: julemanden kan ikke nå det hele, og det har han det fint med. Børn accepterer den ramme forbløffende let, når den bliver sagt i november og ikke den 23. december.